Beretning om Svetlanas rejse til Bela Zerkva i Ukraine 18-21 januar 2009

Som det var for længst planlagt, har jeg besøgt Bela Zerkva i Ukraine - byen, som skal være mål for vores næste grupperejser.  Min gode ven Michael var sød at rejse med - på trods af mange advarsler at han kommer at kede sig  når jeg igen og igen  skal snakke russisk med de mange piger eller også ansvarlige fra hoteller og restauranter. Jeg var ellers glad for selskabet - jeg har aldrig besøgt Ukraine siden den er blevet separeret fra Rusland, og slet ikke Ukrainsk provins midt om vinteren og  midt i en  russisk - ukrainsk gaskrig - så jeg havde da et par sommerfugle i maven. 

Vi fløj fra Kastrup søndag morgen, kl. 9.10. I lufthavn brugte jeg lidt energi på at lære noget nyt - hvor nemt man kan checke ind ved selvbetjening - tager 5 sekunder -  bekvemt og  tidsbesparende, godt at kunne, når man skal checke ind med en gruppe.

Vi fløj med SAS. Der  var ingen forplejning om bord - lidt godt kunne købes til de "flypriser" - kop kaffe 20 kr, en øl for 30...  

Det har taget præcis 2 timer at flyve til Kiev, vi havde sikkert medvind - på vej tilbage varede det 2 timer 20 minutter. I flyet fik vi  et indrejse / udrejse skema til at udfylde. Dette skulle ufyldes på begge sider og indleveres sammen med passet i paskontrollen. 

Det gik relativt hurtigt med paskontrollen, Michael var sluppet igennem uden et skulle sige et ord, jeg var  udspurgt med en alvorlig stemme, hvad jeg skal i Ukraine..- men dette var også den eneste "antirussisk" tegn som jeg skulle opleve på turen.  

Kievs lufthavn ligger i Borispol - en satellit by 20 km nord fra Kiev. Den er forbundet med moder-byen af en nye og  flotte 8-sporet motorvej - bredden og kvaliteten af den var faktisk imponerende. 

I Kiev skulle jeg først mødes med 2 damer - som jeg for 20 år siden har studeret sammen med på Universitet i Sankt Petersborg. En af dem viste sig at være godt gift med en finansdirektør af et stort byggefirma i Kiev, og hun er kommet flot kørende i en ny Suzuki - 4 hjuls trækker. Så vi var heldig at få en god køretur / rundvisning i Kiev på trods af kraftig snefald og de rigtig stejle bakker, som Kiev er berømt for. 

Kievs centrum er for øvrig rigtig flot og er absolut et besøg værd!  18 januar fejrer ortodoks kirke også Jesus Dåb og vi kom til at opleve lidt  af  fest- gudstjenesten  i den - meget flotte  - Vladimir katedralen med deltagelsen af  ikke mindre end Kievs patriark Filaret. Ikke fordi jeg er religiøs - men  jeg ville vise til Michael den ortodokse måde at tjene til Gud på - med dens sædvanlige pragt, højtidelighed, røgelse og uforståelige sange: uforståelige selv for lokale folk. Ifølge ortodoks variant af troen er der nemlig så store afstand mellem Gud og menige folk, at den første behøver ikke at tale forståelig ...- og man skal tro uden at forstå eller tænke.

Vladimirskij sobor udenfor og indeni - billeder er taget fra nettet, dem jeg har taget viste sig at være for dårlige - fuld af snefnugs pletter. 

Vi ville også besøge Kievs berømte og ældste Sofia-kathedral, men damen som skulle sælge billetter var væk, og der var en seddel i vinduet - "kommer om 10 minutter" - dog uden tidspunktet for hendes bortgang, så vi har opgivet at vente under den kraftige snefald.  

Men sådan ser Sofia katedralen udenfor, og så meget af Kiev burde man kunne se, hvis man har kigget ned fra klokke tornet. Til højre længere nede kan man se silhuet af Mikhajlosky "goldenkronet" katedral - som mange omtaler som  den smukkeste i Kiev. 

Vores nostalgisk "tyve år efter" møde sluttede  med en fælles spisning på  en hyggelig middelklasse cafe, hvor vi har snakket om de forgangne tyve år siden studierne... "gud, er vi så gamle?

Der var lidt specielt at mærke den økonomiske forskel mellem de to piger, som begge var ret pæne, havde samme alder og samme høj uddannelse. En, som tidligere omtalt,  var godt gift og har valgt ikke at arbejde...- hendes eneste problem i livet var, at hun kedede sig af og til. Den anden havde et arbejde som økonom, men var single og har boet nu i et lille etværelses lejlighed sammen med hendes mor og en datter på snart 16.

På billedet er mig og Lena - den single veninde. Tatjana ville ikke være med på siden - det er åbenbart stadig lidt specielt at være gift med en rig direktør. 

Maden var for resten rigtig god - og det er ifølge Michaels "afhængig" ekspertise, prisen var ca 30% under den danske, men ikke helt billigt alligevel.

 

Sent på eftermiddagen var vi sat på en lille 18-personers bus, som skulle bringe os til vores rejsemål - Belaya Zerkov, en by med 220.000 indbyggere, som ligger 80 km til syd fra Kiev. Køreturen varede lidt over en time, og så meget man kunne se og mærke, var vejen igen overraskende god - tosporet og ny. Det viste sig, at "vores by" ligger heldig  på "europa- ruten", som forbinder Kiev med den anden millionby - Odessa ved Sortehavet.

Det var dog næsten helt slut med gode veje, så snart vi kørte ind i selve byen... Vejene overalt var dækket med meget ujævnt islag - der var et rigtig problem for mig at gå, hvordan klarede de mon  det med at køre?

 Vi skulle bo på en nyere minihotel i centrum af byen - Gostinyj Dvor. Mit valg var begrundet med, at det var omtalt på nettet at det havde sit egen varmeanlæg - var uafhængig af byens fjernvarme, som var noget svingende på det sidste. Det skal siges, at man brugte det også flittigt - det var rigtig varmt på værelser, og man - typisk "sovjetisk" - ikke kunne skrue ned for det. Vi var nød til at åbne vinduer eller tænder for aircondition, som virkede godt nok oven på de brændende radiatorer!! Vi valgte dog at  bruge vinduer, andet virkede helt forkert - dog med risiko for at komme til at  fryse midt om natten eller  blive vækket af en flok højtlydt  kæmpende/ legende små hunde - dem løb der rigtig mange af på gaderne, ofte i flokker -  til store under for Michael, som aldrig har set lignende. 

Samme aften vi ankom til byen, mødtes jeg med Elena - en dame, som skulle være min manager - samarbejdspartner i byen. Hun viste sig at være godt forberedt og vi har lavet en slagsplan for næste dag - vi ville besøge nogle udvalgte hoteller  og restauranter, og om aftenen skulle jeg  møde nogle af pigerne. 

Vi fik da også et sent bid mad og en drink på  Irish Pub på vores hotel, og var positiv overrasket over prisniveau, som var en  tredjedel af den danske i gennemsnit, og endnu billigere for lokale drikkevarer eller lokal mad som fx store udvalg af pandekager. Prisniveauet forblev ved med at glæde os i de næste dage og derfor kan jeg ikke andet end anbefale  Belaya Zerkov for en afslappende uge til forår eller sommer med de mange åbne cafeer og generelt sød og gæstfri lokal befolkning.

Hoteller 

Næste dags besøg af hoteller er blevet  dog lidt skuffende. Det viste sig, at ingen(!!) af relativt store hoteller, som kunne rumme vores gruppe, var renoveret, hvad værelser angår. Alle de nyere steder var kun "minihoteller" - med kun 7-8 værelser, flere af dem "VIP", som var også halv dyre. De havde heller ikke et lokale vi kunne bruge til vores fester.

Under de omstændigheder har mit valg  faldet på Hotel Kiev, et gammelt hotel, som ligger helt centralt i byen. Fordele ved den er en rigtig god beliggenhed med mange små cafeer og indkøbssteder i nærheden, igen en EGEN varmeanlæg som sikrer varme og varmt vand hele tiden, samt store nok og pænt renoveret restaurant, som vi kunne med bekvemmelighed  bruge for vores fester.

På billedet - Hotel Kiev udenfor.

Indeni minder hotellet stadig om de gode  sovjetiske tider, men der er dog både helt varmt og lyst. 

Hallen på første sal - stadig med lidt mærkelig udseende  juletræ.

Trappen - med de obligatoriske tæpper

Værelserne... tja, vi kunne ønske os et andet - nyere standart. De var dog rummelige og lyse - med to vinduer og relativ moderne fjernsyn. Men så kommer man da at opleve lidt mere af det russiske/ ukrainske liv i sovjet tiden. Om ti år er der sikkert  ikke flere af tilsvarende oaser tilbage *smil. 

På billedet -  standard dobbelt værelser - senge. Der findes også singleværelser - med kun en seng, men samme størrelse. Kan man nøjes med dem, kan de bestilles med en mindre prisafslag  - 50 kr om dagen. 

Den anden side af  værelse. 

 Der findes også "luksus" værelser på hotellet. Med de har desværre samme gammeldags design og møbler, dog er større -  består af et separat soveværelse og en stue, og der er et dobbelt seng i soveværelset. Disse bliver det muligt at bestille for  ekstra 140 kr. om dagen. 

Restauranten, hvor vi skal spise den lange morgenmad/brunch og feste er derimod ny istandsat og er pæn og moderne. 

 Den store lokale i restauranten.
Det var lidt sjovt at opdage til venstre foran hotellet en kæmpestore og flot statue af Lenin -  den kommunistiske idol,  manden, som i sin tid startede revolution i Rusland. Statuen fremstår i sin bedste velbefindende  midt i den højlydt antirussisk kampagne, som ukrainsk ledelse ellers kører med. 

Vi brugte en chance at tage et billede  - hvem ved, måske bliver det til  en historisk raritet for vores børnebørn *smil

 

Men tilbage til indkvarteringen. I nærheden af hotel Kiev - en blok væk, 3 minutters gang, har vi besøgt et nyt minihotel "Centralny" - og var imponerede af de rigtig flotte værelser, som alle har original planløsning. Hotellet har kun 7 dobbelt værelser og næsten danske prisniveau - men vi var også enige, at man endelig får valuta for pengene. Så har man lyst til at bo rigtig flot i den weekend, kan jeg  mod en ekstra betaling på 290 kr. pr. nat  bestille  værelser på det hotel (så længe pladser haves).  Dem,  der evt. vælger at bo på det lille hotel har naturligvis også adgang til alle vores fælles aktiviteter. Nedenfor kan du se et par billeder af værelser fra hotel Centralny, samt billede af deres morgenmadstuen (åben kun om morgenen). 

 

 

 

Pigerne

Mandag aften skulle jeg mødes på hotellet med flere piger - jeg skulle tager billeder af dem, som ikke havde gode billeder, samt fortælle til "tvivlende" fra den første hånd, hvad vil det ske til sådan en aften, hvad slags mænd der kommer, osv. Det var aftalt, at de  skulle komme fra 18 til 20.00 - min samarbejdspartner Elena var bange, at hvis de kommer samtidig, kan de ikke være på  værelset. Men det sidste ordning viste sig også at være ret forvirrende - jeg skulle gentage mig rigtig mange gange,,,  Især var pigerne bekymret over de "hensigter", som deltagende mænd kunne have, om de nu bare kommer for at hygge sig. Jeg skulle igen og igen forsikre dem, at "bare hygge" ville være billigere i Danmark, og naturligvis har alle deltagende mænd oprigtig lyst til at blive forelsket og udvikle et rigtig forhold. Men stadig , ikke for en hver pris - kun hvis den rigtige vise sig...- er det ikke det, I også vil? Det var vi til sidst enige om *smil. På tidspunkt havde jeg omkring ti piger på værelse og det lykkedes for mig at tage et fælles billede.

 

Jeg er godt klar over, at de ikke ligner modeller alle sammen - men de virkede ærlige og reelle og søde...

 

Byen for øvrigt 

Hvis man skal fortælle mere om byen, så det var ofte en speciel oplevelse hvordan noget rigtig nyt eksisterer lige ved siden med noget rigtig gammel - som fx de to indgange i samme hus på billedet nedenfor.  

Byens store og flot indkøbscenter imponerede af deres udvalg af forskellige varer - jeg kunne tælle til mere end 150 slags pølser og 30 slags fisk - herunder 6 slags af levende fisk! 
Og  naturligvis uovertruffen udvalg af vodka - med den ukrainsk navn "gorilka" - man skal lære ordet, de bruger slet ikke "vodka" mere.

og det er ikke det hele - kig også på den anden side...

Tirsdag eftermiddag har vi brugt på byens seværdigheder. Vi har besøgt en ortodoks kirke - som altid rigtig flot både udenfor og især indeni.

 

Vi besøgte også byens berømte "dendropark"  Aleksandria. I brochuren fortælles det, at parken er en berømt eksempel for park - og have kunst, og den var grundlagt sidst i 18 århundrede som residens af Greven Branizkiy. Vinteren og sneen har naturligvis ikke givet os mulighed for at nyde fuldt ud den berømte mangfoldighed af planteliv - der siges, at der vokser 1300 slags planter go træer i parken. Men vi kan da bekræfte, at den er rigtig store, og der er mange flotte steder - som fx "kinesisk" bro på billedet nedenfor.

Michael var dog mest begejstret ikke for  arkitektoniske objekter,  men fiskere, som sad og fiskede på de dækkede af isen vandhuller og brede åer. De var meget snaksalige og vi fik fortalt hvordan man bore huler i isen og hvordan man kan føle, at der er en fangst... Og omgivelserne var så smukke og fredfulde, at vi også kom at snakke om indbyrdes, at danskere kan sikkert lære lidt hos meget mere fattige østeuropæere at slappe af, og nyde de gode øjeblikke i livet hverdagen byde på.

Vejen hjem onsdag morgen var som altid lidt mere kedelig - det skulle jo bare overstås. Køreturen til lufthavn varede for øvrigt næsten to timer, fordi vi skulle igennem Kiev, og traffiken var tæt og langsomt, men måske kunne man køre hurtigere på en ringvej - almindelige rutebusser kører altid forbi Kiev. Men det er godt at vide, hvis man skal til lufthavn på egen hånd.